Kære efterår...

Jeg er ikke helt klar til dig endnu. Jeg plejer at elske, når du melder din ankomst. Du blæser mig altid bagover med dine smukke, voluminøse skyer og gyldne lys, og mine gule gummistøvler står og hopper i gangen efter at komme ud og hvirvle op i den brændte palet af knasende blade. Du gør mig glad, eftertænksom og optimistisk og giver mig lyst til nærvær med dem jeg holder af. Du plejer at være mit årstidens tilflugtsrum. Men ikke denne gang... og du har endda allerede været her i næsten en måned... Jeg håber at du snart sniger dig ind under huden på mig igen, så du ikke når at forsvinde, og jeg må vente et helt år på dig igen.

Måske kan jeg i mellemtiden tænke over, hvordan vi kan opfriske og ombetrække det lille telefonmøbel, så det ikke længere er namset og lugter af røg, selvom vi har vasket det meget grundigt efter vi fik det hjem. Forslag til stof der kunne være fint til ombetrækningen modtages meget gerne :)