torsdag den 17. oktober 2013

Knæk og spis...





... en lækker valnød. I børnehaven hvor jeg arbejder, har vi et kæmpe stort valnøddetræ i haven, som i denne uge har drysset de lækreste valnødder ned til os. Vi har samlet og samlet og samlet, og der var heldigvis nok til, at jeg også kunne få en pose med hjem. Det er første gang, at jeg har prøvet at samle og smage friske valnødder, og jeg må virkelig sige at det er noget andet en dem, man køber i supermarkedet. De er mere milde, bløde og frugtige i smagen - mums! Glæder mig til at prøve dem i koldhævede boller.



Manden og jeg er ikke de eneste der spiser nødder herhjemme. Her mæsker Ingolf sig i en. Man kan lige ane en lille næse og to øjne. Når han og Frederik får en godbid, styrter de ned i en af deres hemmelige huler og gnasker i fred - ikke så praktisk når man prøver at tage et billede af dem ;)



Nå ja, og så kan der lige blive lidt tid til hækling mellem nøddegnaskeriet. Jeg har holdt en lang pause fra hækleriet. Ikke bevidst, men der har bare været så meget andet, og den store lyst har ikke været der, men det er den ved at komme nu, hvor vejret opfordrer til mere inde-tid. Hæklenålen presser i hvert fald på med ideer, der skal prøves af.

2 kommentarer:

  1. Friske valnødder smager fantastisk - men tror vist nok man skal tørre dem hvis man skal kunne gemme dem vinteren over

    SvarSlet
  2. Elsker valnødder og så er de vanvittig sunde....

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...