Der er noget dragende...

...over København, når byen forsigtigt vågner en tidlig hverdagsmorgen. Det var i hvert fald den følelse, jeg havde, da jeg cyklede i morges og byen stadig var i en drømmeagtig slummer. Dovne stemningsbilleder gled forbi i form af stille vand i kanalen, en ensom blinkende lysreklame i morgendisen og den nærmest poetiske rå jernbane ved Dybbelsbro med sine jerntræer på række og kobberfarvede skinner der bugter sig i støvede, græslignende bevoksninger.

Det fik mig til at tænke på dengang, jeg havde noget rengøring oppe under taget (7.sal) ved Rådhuspladsen. Selvom det var strengt forbudt (nok mest af sikkerhedshensyn) elskede jeg, når jeg mødte ind kl. 4 om morgenen at klatre gennem et skråvindue, ud på taget og om bag et stort blinkende neonskilt for at se de smukkeste solopgange over byens tage... wauw

Nå det blev et lille sidespring, for egentlig ville jeg bare vise lille frk. ballerina, som insisterede på at komme ud af hæklenålen indenom alle mine andre hækleprojekter. Hmm, gad vide hvad hun står og tænker på...