Vi besøgte Edward (udtales æd'vart) i Zoo i sidste uge. Charmetrolden var nu ikke så strålende i sine farver den dag, måske var han lidt træls over, at han ikke kunne nå den usynlige gren, han forsøgte at finde, og som vi andre ikke kunne se - for os lignede det den sædvanlige, karakteristiske kamæleon-techno-dans.
Kamæleoner er nok mit utilmative yndlingsdyr, og jeg er aldeles uden forståelse for, at nogen kan kalde dem en klam øgle (fy! se bare disneyfilmen Tangled og døm selv om man kan kalde dem sådan). De er simpelthen SÅ sjove med deres øjne som kører rundt i hovedet til alle sider, så man bliver helt rundtosset, deres spiralsnoede haler og deres ustyrligt morsomme bevægelser med arme og ben, så de ser ud som om, de ikke helt ved, hvad de foretager sig.
Ih hvor kunne jeg godt tænke mig en lille Edward herhjemme. Men de er bare så sarte og svære at holde. Indtil det måske en dag bliver en realitet, har jeg fået soft-udgaven i kompensation af min kære mand.
Tak mus Ü
Ingen kommentarer:
Send en kommentar